Den Kongelige Militære Klædefabrik i Usserød ser dagens lys i 1791, samtidig med starten på Industrisamfundet i Danmark. De tidlige industrier havde brug for drivkraft, og da især tekstilproduktion krævede meget vand, var det naturligt at lægge Fabrikken ved et vandløb. Den lille vandmølle leverer energi til et sindigt udtænkt maskineri, en såkaldt valkemølle, som blev benyttet ved forarbejdning af klædestof.
Bygning 23
Valkemøllen bliver starten på et hurtigt voksende industrianlæg. I 1803 opføres Spinderibygningen (23) og Valkerimøllen udvides mod vest. Det nye industrianlæg ligger efter datidens forhold, langt fra nærmeste købstad, Hirchholm. Det besluttes derfor at bygge arbejderboliger tæt ved Fabrikken. De bliver placeret i en længe, tæt op ad Industribygningen, langs den nuværende allé - 36 boliger i alt. Og det lille industrisamfund vokser.
Bygning 21 og 31
I 1805 opføres en ny Farveribygning (31), og hvor den høje Østfløj nu ligger (21), bliver der, ligeledes i 1805, opført en bygning til Overskæreri og Tørrestuer.
Krigen mod England, 107 - 14 udløser opgaven med at fremstille klæde til Hærens forsyning. Hermed indledes en klædeproduktion, der kommer til at bestå i mere end 150 år.
Bygning 22, 26 og 32
Op gennem 1800-tallet udbygges anlægget som ved knopskydning. Vandkraften fra åen kan nu ikke længere drive de tunge maskiner, og i 1860 bliver der installeret en dampmaskine. Samme år opføres en ny Spinderibygning (22). I 1868 opføres en tilbygning til Farveriet (32) og i 1870 en Kontorbygning (26).
Bygning 15 og 12
Arkitekturen bliver nu præget af industriens funktionskrav. Der bliver benyttet nye muligheder for store spænd. I 1888 opføres maskinhuset (15). Der bliver etableret frit spænd på ca. 14 meter. Året efter afprøvede man, med opførelsen af den nye farveribygning (12), en ny type tagkonstruktion - en kombination af profilstål og tegl.
Bygning 8 og 5
Også 1900-tallet bringer udvidelser til Klædefabrikken. Der er stigende behov for industrialiseret fremstilling af klædestof, og man overgår derfor til større maskiner. Det lille vandløb kan ikke længere klare energiforsyningen og det Maskinhuset fra 1888 har ikke længere kapacitet nok.
Derfor opføres i 1936 det nye kedel- og Maskinhus (8). Kedel- og Maskinhuset bliver den første jernbetonkonstruktion, der anvendes i bygningsanlægget, men allerede i 1939 opføres i samme materiale, Overskæringsbygningen (5). Der opføres samtidig et lille Pumpehus, som til det sidste leverer vand til hele anlægget.
Bygning 5a og 16
I 1949 opføres endnu en bygning (16) også med jernbeton som materiale. I 1953 afsluttes byggeepokerne med færdiggørelsen af den ny Valkeribygning (5a) som også viser en ny arkitektonisk tidsepoke i form af de buede jernbeton rammekonstruktioner.
I 1970erne påbegynder Forsvaret udflytningen af sin klædeproduktion til Ryvangens Kaserne, og ved udgangen på årtiet ophører aktiviteterne i Usserød.
Bygningerne står nu ubenyttet hen og lider under et begyndende, kraftigt forfald indtil 1985, hvor Jakob og Erik B. Lyngsø køber Den Kongelige Militære Klædefabrik og tager udfordringen op med at indrette og istandsætte bygningerne under kyndig ledelse af Arkitekt M.A.A. Jørgen Raaschou-Nielsen..
De nu fredede bygninger hædres i 1987 med Europa Nostra prisen for flot renovering og bygningerne ånder igen af liv. Henved 250 år i Industrisamfundets tjeneste er ovre og de gamle bygninger skal nu være med til at bringe Danmark ind i det nye Informationssamfund.
Den Kongelige Militære Klædefabrik danner i dag rammen for en række anerkendte virksomheders.aktiviteter, ligesom det tilhørende 17 tdr. land store park- og skovanlæg nydes af Klædefabrikkens lejere og kvarterets beboere.
Velkommen
Familien Jakob & Erik B. Lyngsø